SHOCKWAVE - Fokuseret shockbølge terapi

Hos PhysioLab arbejder vi dagligt med shockwave-behandling. Det gør vi, fordi vi mener, at det, i kombination med ultralydsscanning, giver nogle optimale helingsmuligheder for kroppen, og løser nogle skader – akutte såvel som kroniske skader – som man ikke synes, man kan komme af med.

Se vores anmeldelser
5/5

Vi starter altid med at ultralydsscanne for at sikre, at vi sætter den rigtige behandlingsstrategi op, for netop din skade. Uanset, om det er skader i fod, ankel, knæ, hofte, albue eller skulder.

Den fokuserede shockwaveterapi blev oprindeligt lavet til at knuse nyresten, men man fandt ud af, at det også havde en meget effektiv indvirkning på muskuloskeletalt væv.

ULTRALYDSSCANNING

LASERBEHANDLING

TRÆNING OG GENOPTRÆNING

MANUEL BEHANDLING

Der findes to typer af shockwave:

Inden for shockwavebehandling arbejdes der typisk med to forskellige typer:

  1. Radierende shockwave er en trykbølgeenergi, der arbejder som et stempel, som primært bruges til at løsne bløddelsvæv.
  2. Fokuseret shockwave er elektromagnetiske impulser /højfrekvent lydbølge, som slår dybt og effektivt i vævet. Bruges til kalcifikationer, arvæv, skader i dybden og regenerering af vævet.

Formålet med behandlingen er at nedsætte behandlingstiden og skabe et bedre fundament for heling. Behandlingen øger blodgennemstrømningen og dannelsen af nye blodkar. Herudover ser man en stimulering af cellerne til at danne nye collagene fibre, som  findes i muskler, knogler og bindevæv. 
Det er også super effektivt til at nedbryde arvæv og forkalkninger i sener, som man ser ved, fx:

  • Hælspore
  • Tennisalbue
  • Golfalbue
  • Achillessenebetændelser
  • Svangsenebetændelser
  • Impingement problematikker


Samlet set, gør dette, at genoptræningen kan startes meget hurtigere, og man er hurtigere tilbage til sit træningsniveau igen.