Korsbåndsskade – få behandling hos specialiseret fysioterapeut

En korsbåndsskade dækker over et overrevet korsbånd, hvilket ikke heler af sig selv. Du vil derfor opleve, at dit knæ er mindre stabilt end tidligere, og det kræver bl.a. genoptræning at komme helt ovenpå igen. 

Læs, hvordan vi hos PhysioLab behandler skader på korsbånd i knæet med specialiserede metoder og individuelt tilrettelagt genoptræning.

Se vores anmeldelser
5/5
Korsbaandsskade

Symptomer på korsbåndsskade

Du er sjældent i tvivl, når du rammes af en korsbåndsskade. Idet skaden sker, høres ofte et smæld i knæet, og efter et par timer vil det hæve op som følge af blod i knæleddet. Symptomerne i de første par uger efter skaden er typisk smerter, nedsat bevægelighed i knæet og besvær med at bøje og strække knæet ordentligt.

Når smerterne efterhånden aftager, vil du fortsat kunne mærke, at knæet og korsbåndet ikke fungerer optimalt. Det kan føles som om, at knæet giver efter eller går ud af led, og manglende genoptræning efter en korsbåndsskade kan medføre nye skader og flere smerter.

Du kan læse mere om skader på korsbåndet hos sundhed.dk.

Korsbaandsskade

Genoptræning hos specialist

PhysioLab er en fysioterapeut i Helsingør, hvor vi specialiserer os i akutte skader og sportsskader. Vi bruger blandt andet effektive metoder som shockwave og laserbehandling i de tilfælde, hvor det kan have en gavnlig effekt. Vi lægger desuden vægt på grundig diagnosticering med ultralydsscanning, så vi kan tilrettelægge et korrekt og effektivt behandlingsforløb fra begyndelsen.

Ved en korsbåndsskade vil genoptræning dog være den typiske behandlingsform, som man først og fremmest tyer til. Vores fysioterapeut Tobias har de seneste ni år arbejdet med elitesport og lægger et individuelt tilrettelagt genoptræningsprogram, der tager udgangspunkt i din skade. 

I samarbejde med klinikkens øvrige specialister arbejder han ud fra et holistisk og funktionelt synspunkt, der tager højde for hele din krop og ikke blot den isolerede del, der er ramt af en korsbåndsskade eller lignende.

Målet med genoptræning efter korsbåndsskade

Et overrevet korsbånd heler ikke af sig selv, men kan heldigvis i de fleste tilfælde kompenseres for med grundig træning af musklerne omkring knæet. I nogle tilfælde vil man vælge at rekonstruere korsbåndet med en operation. Det vil typisk gøre sig gældende for meget unge mennesker, eller personer, der dyrker idræt på højt niveau. 

For personer der ikke deltager hyppigt i knæbelastende aktiviteter, vil man efter en korsbåndsskade ty til genoptræning. Målet med genoptræningen er at stabilisere dit knæ så meget, at du trygt kan have en almindelig hverdag og deltage i de aktiviteter, du ønsker. 

Dette gøres ved at træne musklerne omkring knæet op, så det kan kompensere for det beskadigede korsbånd.

Korsbaandsskade