Shockwave

Shockwave – på dansk trykbølgebehandling – er en behandling, hvor et håndstykke sender kraftige lydbølger ind i væv, der er gået i stå med at hele. Metoden er udviklet fra nyrestensknusning og har siden 1990'erne været brugt til langvarige sene- og muskelfæsteproblemer som hælspore, tennisalbue og akillessenebesvær.

Hos PhysioLab i Helsingør bruger vi shockwave, når en sene eller et muskelfæste har været irriteret i måneder, og hvile, massage og øvelser ikke har fået gang i helingen. Trykbølgerne giver vævet et kontrolleret "chok", der sætter kroppens egen reparation i gang igen. Shockwave kaldes også ESWT (extracorporeal shock wave therapy), og du vil støde på begge betegnelser.

Når trykbølgerne rammer vævet, sker der flere ting på én gang. Blodgennemstrømningen i området øges, fordi der dannes nye små blodkar. Cellerne i senen aktiveres og begynder at producere nyt kollagen, som er senens byggemateriale. Smertenerverne i området bliver mindre følsomme, så smerten dæmpes allerede efter de første behandlinger. Og ved kalkaflejringer – fx kalk i skulderen – kan trykbølgerne være med til at nedbryde aflejringen, så kroppen kan fjerne den.

Effekten er altså ikke noget, der sker under selve behandlingen. Den bygges op i ugerne efter, hvor vævet ombygger sig. Derfor ser vi typisk den største forandring 4–8 uger efter sidste behandling.

Der findes to typer shockwave, og PhysioLab har begge. Radial shockwave sender bølgerne ud i en bred vifte fra håndstykket og virker bedst på overfladiske og større områder: hælspore, akillessene, muskelfæster i hofte og lår. Fokuseret shockwave samler energien i ét punkt i en bestemt dybde og bruges, når problemet sidder dybt eller meget præcist – fx kalk i skulderen, dybe senefæster ved hoften eller træthedsbrud, hvor vi vil stimulere knogleheling.

Ved undersøgelsen afgør vi, hvilken type der passer til din skade. Ofte bruger vi ultralydsscanning til at finde det præcise punkt, så bølgerne rammer det væv, der faktisk er forandret – ikke bare der, hvor det gør ondt.

Shockwave har bedst dokumentation ved langvarige senelidelser, hvor vævet er blevet "trægt". De tilstande, vi oftest behandler med shockwave hos PhysioLab, er:

• Hælspore og smerter under foden om morgenen
• Tennisalbue og golfalbue
• Akillessene – både midt på senen og ved hæfte på hælen
• Springerknæ og løberknæ
• Shockwave behandling skulder: kalk i senen og langvarig seneirritation ved skuldersmerter
• Hofte og lyske – senefæster ved hoftekammen og springhofte
• Skinnebensbetændelse, når den ikke vil slippe
• Træthedsbrud, hvor fokuseret shockwave kan stimulere knogleheling

Fælles for dem er, at skaden typisk har varet mere end 2–3 måneder. Ved helt friske skader er shockwave sjældent første valg – der bruger vi i stedet laser, aflastning og rolig genoptræning.

Først finder vi det præcise sted. Vi mærker efter, tester bevægelser og scanner ofte området med ultralyd, så vi ved, hvor i senen forandringen sidder. Derefter lægges gel på huden, og håndstykket holdes mod området, mens trykbølgerne gives – typisk 2.000–3.000 slag over 5–10 minutter.

Behandlingen er kraftig og kan være ubehagelig i de sekunder, vi arbejder direkte på det ømme punkt. Den må godt være øm, men ikke decideret smertefuld, og vi justerer intensiteten undervejs. De fleste beskriver det som en intens, bankende følelse, der aftager med det samme, når håndstykket fjernes. En behandling tager 20 minutter i alt.

Et typisk forløb er 3–6 behandlinger med en uges mellemrum. De fleste mærker forskel efter 2–3 gange, men den fulde effekt kommer først i ugerne efter, fordi vævet skal have tid til at ombygge sig. Har skaden varet i mere end et år, kan der være brug for flere behandlinger.

Shockwave virker bedst, når den kombineres med træning. Trykbølgerne sætter helingen i gang, men det er den gradvise belastning gennem øvelser, der gør senen stærk nok til hverdagen og sporten igen. Derfor får du altid et træningsprogram med hjem, og vi justerer det efter, hvordan vævet reagerer.

Undgå gigtmedicin som ibuprofen i dagene omkring behandlingen. Shockwave virker ved at skabe en kontrolleret betændelsesreaktion, og smertestillende gigtmedicin dæmper netop den reaktion og dermed effekten. Almindelig paracetamol er fint.

De første 24–48 timer efter behandlingen skal området ikke belastes hårdt – ingen løbetur eller tung træning. Let bevægelse og de øvelser, du har fået med, er derimod en del af behandlingen. Lidt ømhed, rødme eller en let hævelse i et døgns tid er normalt.

Vi giver ikke shockwave over åbne vokseskiver hos børn, ved graviditet i det pågældende område, over større blodkar og nerver, ved blodfortyndende behandling eller over kendt kræftvæv. Det spørger vi altid ind til, inden vi starter.